Virelai Duo

Virelai Duo
Screenshot

Gruppen Virelai har rejst rundt i landet og spillet blandt hiphoppere, økobønder, punkere, forretningsfolk, for gud i kirken og for selveste Dronning Margrethe den II.
Gennem de gamle ballader og dansemelodier arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Og oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles.

Gruppen Virelai består normalt af Mia Guldhammer, Martin Seeberg, Søren Hammerlund og Jacob Lund.
Helt ekstraordinært spiller Virelai Duo bestående af Mia Guldhammer og Søren Hammerlund på årets Skjaldefestival.

Senere på aftenen smelter Virelai Duo sammen med Asynje Duo for en lille stund og spiller op til fælles kædedans. Så spark støvlerne af, eller snør skoene ekstra godt fast og kast dig med ud i dansen – vi lover det bliver hedt!

Medvirkende:
Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter
Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe


Virelai Duo optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag17.30Store Scene
Lørdag20.00KædedansStore Scene