Pippi Groving

Pippi Brygmester

Pippi er landsbyens brygmester. Det er Pippi, der får liv i honning, vand, urter og gær og på nærmest magisk vis, ved hjælp af varme fra bålet, får transformeret de få, men vigtige, ingredienser om til den liflige drik mjød.

Kom og hør brygmesteren fortælle den spændende myte om Skjaldemjøden –en helt, helt særlig mjød fra gudernes verden.

Måske krydrer hun med fortællinger fra nutidens brygkunst.

Får du lyst til at smage en mjød efter fortællingen – kan vi anbefale Arnestedet.


Pippi fortæller på følgende tider:

DagStartSted
Lørdag17.00Store Scene
Søndag15.00Vølvens gård

Connie Olsen

Connie Olsen

Vil du ha’ en god historie? – Fra Ginnungagap til Valhal

”Jeg fortæller med indlevelse og billedligt, til store og små, unge og gamle med et vidtspændende repertoire på ca. 300 historier og eventyr; fra folkeeventyr over græske og nordiske myter til moderne eventyr fra nær og fjern – kendte såvel som ukendte historier.”

Connie har fortalt historier og eventyr over det meste af landet – på teaterscener i Odense, København og Århus, ved nationale fortællefestivaler, hos biblioteker, skoler, institutioner, foreninger, private arrangementer og, ikke mindst, på børnehospitalet, hvor hun har været fast fortæller siden 2010.

I en periode på ca. 4 år blev 222 af hendes fortællinger sendt som fast indslag i DR Radio Fyns søndagsprogrammer.

Fortælling af nordiske gude- og heltesagn. Mød Odin og Thor og alle de andre. For både børn og voksne.


Connie fortæller på følgende tider:

DagStartSted
Lørdag17.00Store Scene
Søndag15.00Vølvens gård

Kvasers Kvarter

Kvasers Kvarter

Kvaser var en mand fra den nordiske mytologi, der viste alt. Men en person der ved alt, kan blive kedelig at høre på i længden – derfor er indlæggene i Kvasers Kvartér max. et kvarter lange.

De er en kort introduktion til et spændende emne fra vores fortid. De 15 minutter kan omhandle alt fra jernalderens afgrøder til hvorfor man dog ofrede til guderne. Her er det helt ok at stille spørgsmål – og pille ved de udstillede genstande.

På 15 minutter byder Kvasers Kvartér på fakta pakket ind i spændende fortællinger om fortiden – og vi lover det ikke trækker i langdrag. Her er ingen støvede bøger eller powerpointshows! Du hører om fortiden og får fingrene i den!

Kom og hør fortællinger fra den virkelige verden


Kvasers Kvarter kan opleves på følgende tider:

DagStartSted
Lørdag17.00Store Scene
Søndag15.00Vølvens gård

Musik- & danseworkshop

Musik- og danseworkshop

På denne workshop får vi mulighed for at afprøve sjove, smukke og fantastiske musikinstrumenter fra middelalder og vikingetid.

Vi laver et fælles oldtidsorkester og danser et par gode middelalder- og vikingedanse.

Mærk fortidens instrumenter komme til live mellem dine hænder og føl glæden ved at danse de gamle danse i selskab med andre – måske kan du bruge dansetrinene senere på dagen.

Workshoppen er for både børn og voksne. Den ledes af Søren Hammerlund fra Virelai, Asynje og Dynja.


Musik- & danseworkshoppen afholdes følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag11.30-12.00WorkshopVølvens gård
Søndag12.00-12.30WorkshopHøvdingens gård

Michael Lundø

Michael Lundø

I Åsum, fem kilometer øst for Odense, har arkæologerne fra Museum Odense udgravet en gravplads fra vikingetiden. Åsum ligger ved, og er måske ligefrem vokset op omkring, et helt centralt overfartssted over Fyns største vandløb, Odense å. I vikingetiden lå her et knudepunkt for trafik, handel og håndværk. Et sådant knudepunkt kan have været styret af en lokal stormand og især en gravlagt kvinde, der blev begravet i overdelen af sin vikingevogn og medgivet et flot personligt udstyr, viser kvindens høje status. 

Kom og hør om nogle af resultaterne og om hvordan de velbevarede skeletter kan gøre os klogere på, hvordan hverdagen så ud for de mennesker, der levede i området i 900-tallet, dengang Gorm og Thyra regerede i Jelling. Advarsel: Der vil blive fremvist fotos af skeletter.

Michael Borre Lundø er arkæolog og museumsinspektør ved Museum Odense

Kom og hør ham fortælle historier fra den virkelige verden.


Michael Lundø fortæller på følgende tider:

DagStartSted
Lørdag17.00Store Scene
Søndag15.00Vølvens gård

Frigga

Frigga

Kom og nyd en vild, vis og lattermild koncert med Frigga som leveres med stor spille- og danseglæde.

Frigga er en gruppe med unge musikere, sangere og dansere som spiller en god blanding af middelalder ballader, gamle smukke nordiske melodier og selvkomponerede numre, med inspiration fra Middelalder, Vikingetid og jernalderen.

Under ledelse af Søren Hammerlund


Frigga optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag16.30Store Scene
Søndag13.00Store Scene

Dynja

Dynja

Den nye gruppe Dynja, med kendte ansigter fra blandt andre Virelai,
Asynje og Heillung, spiller på urgamle instrumenter og synger smukke
sange fra den nordiske skatkiste.

Kom og lyt med når de spiller en af deres allerførste koncerter her på
Skjaldefestivalen.

Medvirkende:
Nanna Barslev, Vokal og rammetromme
Christian Mohr, sækkepibe og strygere
Jacob Hee Lund, Davul, rammetromme m.fl.
Søren Hammerlund, Mandola, lyre, fløjter og drejelire.


Asynje Duo optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag19.00Store Scene
Lørdag20.00KædedansStore Scene

Auroq

Auroq

Auroq er et band, der bevæger sig gennem Nordens ældgamle toner – hvor skandinavisk folkemusik, middelalderens klange og tidlig musik væves sammen til et dragende lydlandskab.

Med harpens klare klange, drejelirens snurrende dybde og trommernes pulserende rytmer åbner Auroq døren til en fortryllet verden.

Musikken trækker på århundreders musikalsk arv og forener det mystiske, det rå og det poetiske – med både dansende rytmer og inderlige melodier. Auroq inviterer lytteren med på en rejse gennem tid og tradition – hvor gamle sagn, naturens stemmer og menneskets dybeste længsler kommer til live i lyd.

Jotunger (duo)

Jotunger (duo)

Jotunger (duo) forener kraftfuld vikingemusik, nordisk folklore og historiefortælling i en dragende koncertoplevelse. Med historiske instrumenter, storslåede kvad og mørke klagesange skaber Christine Kammerer og Christian Mohr Levisen et magisk lydunivers inspireret af oldtidens Skandinavien. Duoen er en del af den nordiske vikingescene og har optrådt på museer, markeder og festivaler i hele Europa.
Læs mere og lyt til musikken på www.jotunger.dk

Christine Kammerer

Christine Kammerer

Christine Kammerer er en prisnomineret dansk kunstner, kendt for sin unikke fusion af nordisk og keltisk folkemusik med historiefortælling i centrum. Med base i Skotland arbejder hun med kulturarv gennem sang, historiske instrumenter og symfoniske arrangementer. Hendes projekter – som Echoes of North, Jotunger og korværket Threads of Life – forbinder Skandinavien og Skotland gennem musikalsk fortælling. Kammerer har optrådt på museer og festivaler i hele Europa og samarbejdet med bl.a. Nationalmuseet, Moesgaard Museum, Scottish Storytelling Centre og Creative Scotland. Hun er også kendt for sit arbejde med vikingemusik og sine tværkulturelle performances, både solo og med bandet Jotunger.