Ginnungagap

Ginnungagap
Foto: Midgard Studio
Foto: Midgard Studio
Foto: Midgard Studio
.

GINNUNGAGAP åbner døren til ursagn og fælles vikinge-fortid med oldgamle rytmer og melodier.

GINNUNGAGAP er født i året 2022 ved et lykkeligt møde mellem Skramle/Kai Stensgaard & Blæsekonen/Tine K. Skau og den svenske sangerinde Emelie Blomgren.

GINNUNGAGAPs musik og sange er fyldt med det mytiske stof, vi kender så godt: Sagnene om urtiden og de nordiske guder.

Svenskerne kender Emelie Blomgren, og det kan de danske vikingemusik-elskere også godt glæde sig til! Emelie mestrer folkemusikkens virkemidler omkring den helt tidlige musik med det suveræne overblik musikalsk specialuddannelse, skjaldedigtning og årelang formidling giver.

Kai Stensgaard & Tine K. Skau har som Skramle & Blæsekonen, turneret vikingedanmark tyndt med deres gennemresearcede og bramfri tidlige musik.

GINNUNGAGAP leverer smæk for skillingen og dybt vikinge-swingende melodier, der går direkte i hjertet og lige i fødderne.

Emelie, Tine og Kais fælles musik-fodslag handler om humor, solidt musikhåndværk, respekt for historiske fakta og den store kærlighed til bogstavrim, bragemål og vikingeliv.

GINNUNGAGAP er netop hjemkommet fra turné i Norge. Under turnéen har de udarbejdet helt nyt materiale, som de have med under deres optræden på Skjaldefestivalen. Herunder en vise om den fantastiske gris Særimner.

Ginnungagap inviterer i år igen indenfor til Skjaldeskole i Høvdingens Gård. Her kan I lave jeres helt egen sang og melodi sammen med Ginnungagap og hvis I har mod på det kan I efterfølgende få plads på åben scene og optræde med jeres sang. Skjaldeskolen er åben for alle og kræver ingen forkundskaber.

Fotos: Midgard Studio


Ginnungagap optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag10.30Store Scene
Lørdag17.00Store Scene
Lørdag12.00Høvdingens gård
Søndag12.30Store Scene
Søndag15.00Store Scene
Søndag10.00Høvdingens gård

Se Ginnungagap på YouTube: