Signe Fahl

Signe Fahl

Signe Fahl er født i 1973 og er uddannet pædagog.

Som forfatter står hun bag fantasynoveller i forskellige samlinger, kortromanen Hels Rejse og trilogien Tågespind. En stor interesse i historie førte til en lige så stor interesse for de gamle fortællinger, almuen fortalte hinanden, eller også var det omvendt. Hun mener, at de gamle sagn sagtens kan klædes i moderne gevandter og være relevante for os i dag. Følgelig er skriverierne ofte fyldt med ellefolk, nøkker, mosekoner og magiske træer.

På Skjaldefestivalen vil Signe Fahl fortælle om nogle af hendes bøger, der tager udgangspunkt i fortidens folketro, sagnfigurer og religion. Signe signerer bøger og er at finde i Skjaldepoeternes hjørne af pladsen.


Signe Fahl optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag13.00SagnfortællingerHøvdingens hus

Virelai Duo

Virelai Duo

Virelai – Middelaldermusik for fuld udblæsning! Det populære, danske
middelalderensemble, Virelai tager publikum med på en spændende rejse
tilbage til den folkelige middelalder i medrivende koncerter fyldt med
glade, livsbekræftende dansemelodier, skønne fortolkninger af dragende
folkeviser og smukke middelalder-ballader.

Det hele leveres med stor spilleglæde og god interaktion mellem
musikere og publikum, der inddrages i både, sang, musik og dans.
Virelai optræder i kostumer og spiller på autentiske og
opsigtsvækkende middelalderinstrumenter som drejelire, davul,
jødeharpe, skalmeje og sækkepibe.

Gruppen Virelai består normalt af 4 musikere.
Helt ekstraordinært spiller Nina Vind og Søren Hammerlund som Virelai Duo på årets Skjaldefestival.

Medvirkende:
Nina Vind: sang
Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe


Virelai Duo optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag17.30Store Scene
Lørdag20.00KædedansStore Scene

Brage Skjaldesmed

Brage Skjaldesmed

Mit navn er Brage Skjaldesmed. Jeg er søn af en jysk stormand i vikingetiden. Efter at rejst rundt i verden et par år, hvor jeg har sunget og optrådt for navnkundige konger og herskere, er jeg begyndt at samle historierne om vores store guder og helte sammen. Imens drager jeg rundt for at fortælle dem så de ikke bliver glemt, og nu er jeg så kommet til Odins Odense, inden turen går videre nordpå til Island og derfra til Vinland.

Lørdag fortæller Brage om:
Muren omkring Asgård
Balders død + Lokes afstraffelse

Søndag fortæller Brage om Thors rejse til Udgårdsloke.

Brage Skjaldesmed og Vølven Vigdis vil også på festivalen bore lidt i hvor meget I der gæster landsbyen ved om vore gamle guder. Så har du lyst til at få afprøvet din viden om guderne, burde du tilmelde et hold til den store Mytequiz. Du kan tilmelde jeres hold i Arnestedets bar.


Brage Skjaldesmed optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag16.00MytefortællingVølvens hus
Lørdag11.30MytefortællingHøvdingens gård
Søndag10.30MytefortællingVølvens hus
Søndag13.00MytefortællingHøvdingens gård

Ginnungagap

Ginnungagap
Foto: Midgard Studio
Foto: Midgard Studio
Foto: Midgard Studio
.

GINNUNGAGAP – Musik fra urtidens mørke og mytens flammer

GINNUNGAGAP åbner porten til det nordiske urkaos, hvor fortællingerne blev født, og tonerne stadig genlyder mellem guder og glemte helte

Trioen blev skabt i 2022, da Skramle & Blæsekonen – alias Kai Stensgaard og Tine K. Skau – mødte den svenske sangerinde og skjald Emelie Blomgren. Et møde på tværs af tid, landegrænser og musikhistorie – og starten på noget helt særligt.

Musikken er dybt forankret i nordisk mytologi og vikingeæraens klangverden. Her er rå energi, gamle rytmer og melodier med rødder i vores fælles fortid.

Emelie Blomgren er allerede et navn i Sveriges folkemusikkredse – og nu kan danske lyttere også opleve hendes kraftfulde stemme og sikre greb om skjaldetraditionen. Med musikalsk specialuddannelse og mange års formidling bringer hun historien til live, hver gang hun åbner munden

GINNUNGAGAP leverer smæk for skillingen og dybt vikinge-swingende melodier, der går direkte i hjertet og lige i fødderne.

Kai og Tine har i årevis spillet sig gennem vikingemarkeder, museer og historiske festivaler med deres modige og humoristiske tilgang til tidlig musik. Som GINNUNGAGAP forener de kræfterne med Emelie – og skaber noget, der både svinger og vækker

Det er musik, der kalder på latter og eftertanke. Musik, der både rammer hjertet og får dine fødder til at danse.

Her er kærlighed til rim, runer og rå virkelighed – og en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme.

Fotos: Midgard Studio


Ginnungagap optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag10.30Store Scene
Lørdag17.00Store Scene
Lørdag12.00Høvdingens gård
Søndag12.30Store Scene
Søndag15.00Store Scene
Søndag10.00Høvdingens gård

Se Ginnungagap på YouTube:

Mikkel Langbue

Mikkel Langbue

M
ikkel Langbue er hamrende gale middelalderfortællinger for hele familien.

Fortællinger fyldt med latter, langbueskytter, konger og Fanden selv.

Mikkel Langbues alter ego er Steiner Steinmetz, storyteller og ekspert i mundtlig formidling.

Siden 2005 har han specialiseret sig i at performe levende og inddragende, samt udviklet metoder til at udnytte de mange styrker som mundtlig Storytelling har.

”At være tilhører til Steiners fortællinger er en helt særlig oplevelse. Egentlig er der ikke ord for det, det skal opleves! For det handler om indlevelse og Steiner kan fortrylle øjeblikket.”

Christine Pihl, Sognepræst


Mikkel Langbue optræder følgende tider:

DagStartSted
Søndag10.30Store Scene
Søndag12.00Høvdingens gård
Søndag14.30Høvdingens gård

Per Hjerte

Per Hjerte

Per Sharvin Knudsen aka Per Hjerte vil lørdag på Skjaldefestivalen fortolke fortællingen om Arnulf skrevet af Susanne Clod Petersen. Den fortælling og måden hun skriver på, ramte ham dybt fra første gang han læste den. Han vil fortælle den på sin måde.

I kan også opleve skjaldeimpro, hvor Per har forskellige ting med til at få gang i en improviseret fortælling sammen med tilhørerne. Der vil være fortællekort, fortælleterninger, fjer, guldsten og meget mere i den magiske gryde, hvor tilhørerne trækker inspirationen fra. Her ud fra skabes fortællingen. 

Søndag kan tilskuerne også sætte sig til rette og høre en spændende myte om vore nordiske guder.


Per Hjerte optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag13.00MytefortællingerVølvens hus
Lørdag11.00MytefortællingHøvdingens gård
Søndag12.30MytefortællingVølvens hus
Søndag14.00MytefortællingHøvdingens gård

Find mere om Per Hjerte her:

Facebook: https://www.facebook.com/fortaellevaerksted.dk

Vølven Vigdis

Vølven Vigdis

V
ølven Vigdis trækker på sin viden fra den oldgamle Völuspa, når hun fortæller myter om vore gamle guder. I kan i “Skjaldemjøden” høre om hvad der skete, da guderne skabte en mand, der var for klog til sit eget bedste. Måske vil hun også fortælle os om hvordan Yduns ungdomsæbler blev stjålet fra guderne – med Lokes mellemkomst.


Vølven Vigdis optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag12.30Myten om SkjaldemjødenVølvens hus
Søndag13.30Myten om Yduns æblerHøvdingens gård

Instrumentmagerens Kone

Instrumentmagerens Kone

Hør fordums tiders klang!

Instrumentmagerens Kone overrasker med sin lille trækvogn fuld af instrumenter. Hun spiller, synger og skaber en stemningsfuld optræden, som havde man mødt hende på et marked i middelalderen, hvor hun, så snart det lader sig gøre, inddrager publikum – voksne såvel som børn.


Instrumentmagerens Kone optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag12.00StemningsmusikPladsen
Lørdag15.00Middelalderens strengeinstrumenterVølvens hus
Lørdag13.30Middelalderens blæseinstrumenterHøvdingens gård

Find mere om Instrumentmagerens Kone her:

Facebook: https://www.facebook.com/groups/517661878360123
Hjemmeside: https://harpestrengen.dk/