Lørdag aften samles en perlerække af Skjaldefestivalens kunstnere for deltage i den ultimative jernalder-jam!
Der vil være “battles”, der vil være jamsessions. Der vil være fælles numre, der vil være solist-optræden. Der vil være gang i den og kræs for øregangen.
En opløftende, nærværende og intens oplevelse for både kunstnerne og deres publikum.
Få en flig af oplevelsen i denne video fra opvarmningen sidste år…
S agnduoen Ravnshjerte vil berige Skjaldefestivalen med to af ”de gode gamle”:
“Tjasses trækasserier” – historien om jætten Tjasse, Yduns æbler og et kompliceret ægteskab.
“Ulvehyl” om verdens første dans og Fenrisulvens skæbne.
Ravnshjerte er garvede fortællere, der brænder for det levende ord og for at sætte det fri på tilhørernes fantasivinger.
Duoen består af Per, iværksætter og primus motor af Svendborg Fortælleværksted og vel egentlig også af selve Skjaldefestivalen, hvor han har optrådt sidens dens spæde opstart i 2017 under hans alias Per Hjerte. Per er fantastisk til at genfortælle fra både den mundtlige overlevering som fra skriftlige forfatterskaber.
Agnete Ravn Sand er aktivt medlem af Svendborg fortælleværksted samt af mange andre små og store fortælleoplevelser rundt omkring. I Svendborg er hun især kendt for sine egne fortællinger om Svendborgs egen Vera, ligesom hun forfatter nye mytefortællinger.
GINNUNGAGAP – Musik fra urtidens mørke og mytens flammer
GINNUNGAGAP åbner porten til det nordiske urkaos, hvor fortællingerne blev født, og tonerne stadig genlyder mellem guder og glemte helte
Trioen blev skabt i 2022, da Skramle & Blæsekonen – alias Kai Stensgaard og Tine K. Skau – mødte den svenske sangerinde og skjald Emelie Blomgren. Et møde på tværs af tid, landegrænser og musikhistorie – og starten på noget helt særligt.
Musikken er dybt forankret i nordisk mytologi og vikingeæraens klangverden. Her er rå energi, gamle rytmer og melodier med rødder i vores fælles fortid.
Emelie Blomgren er allerede et navn i Sveriges folkemusikkredse – og nu kan danske lyttere også opleve hendes kraftfulde stemme og sikre greb om skjaldetraditionen. Med musikalsk specialuddannelse og mange års formidling bringer hun historien til live, hver gang hun åbner munden
GINNUNGAGAP leverer smæk for skillingen og dybt vikinge-swingende melodier, der går direkte i hjertet og lige i fødderne.
Kai og Tine har i årevis spillet sig gennem vikingemarkeder, museer og historiske festivaler med deres modige og humoristiske tilgang til tidlig musik. Som GINNUNGAGAP forener de kræfterne med Emelie – og skaber noget, der både svinger og vækker
Det er musik, der kalder på latter og eftertanke. Musik, der både rammer hjertet og får dine fødder til at danse.
Her er kærlighed til rim, runer og rå virkelighed – og en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme.
Virelai har rejst rundt i landet og spillet blandt hiphoppere, økobønder, punkere, forretningsfolk, for gud i kirken og for selveste Dronning Margrethe den II.
Gennem de gamle ballader og dansemelodier arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Og oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles.
Virelai er et udadvendt orkester, der altid sætter gang i festen.
Det var en koncert, jeg ikke har oplevet magen til før. Så godt, stærkt og livsbekræftende var det. Det tekniske niveau af sang og musik på de mange eksotiske instrumenter var upåklagelig højt – men stemningen var endnu højere. -Tore Plougheld, journalist.
M edvirkende:
Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter Martin Seeberg: fløjter, bratsch, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe Jacob Lund: davul, darbouka og slagtøj
V igga Bro er skuespiller, instruktør og historiefortæller.
Vigga er uddannet ved Århus Teaters elevskole og har siden trådt de skrå brædder endnu mere skæve ved mange af de store teatre bl.a. Det kongelige Teater.
Hun har medvirket i talrige Film- og TV-produktioner til glæde for både børn og voksne. Sidst vi så hende var i årets julekalender på DR, hvor mange børn vil kunne genkende hende som Skovkonen i ”Julehjertets hemmelighed”.
Som historiefortæller er hun en naturkraft, der med intens og rolig stemme fører hendes tilhører med på en tur i en magisk verden.
For jo! Den mundtlige fortælling har stadig bevaret sin magi, selv om vi har opfundet bogtrykkerkunst og elektroniske medier!
Kasteredskaberne ligger klar på et bord, med 5 stk. hver sin gruppe, Hele arealet er indhegnet med reb og der er sat skilte med bodens aktivitet foran. Kastebanerne er hver med en hjælpende instruktør til hver enkelt publikum kaster. Alle andre publikummer venter på deres tur udenfor indhegningen.
Aldersgrænse: for at få lov at prøve skal man være fyldt 12 år. Aktiviteten koster et mindre beløb.
Gøgleren fra ChangHigh holder åben følgende tider:
Snit din egen fløjte med Søren Hjuler. Med bare en kniv og en frisk gren kan du skabe din helt egen fløjte. Kom og vær med i brændeskuret. Det er for både børn og voksne.
A gnete Sand fortæller underfundigt og livfuldt for både børn og voksne.
Beretninger og hidtil ukendte historier om de nordiske guder og ikke mindst gudinder. De luskede, de forvirrede og de handlekraftige.
Agnete kommer med en fortælling om ”Freja, hun går”, som hun selv har lavet og fået godkendt af garvede asanørder. En beretning, hvor vi hører om, hvad der kan hænde, hvis man er meget nysgerrig.
Desuden fortæller hun også ”Nornenøkker” om nornerne, dengang de var unge og endnu ikke havde lært at spinde, samt om “Fenja og Menja”. Her får vi lært, hvorfor havet er salt.
Verdande er en gruppe, som formidler nordiske myter og gamle viser i en humoristisk tone.
F ortælleteater.
Hvorfor er det bedst at tilbede Odin om onsdagen? Hvordan kan det være, at det er bedst at dag og nat aldrig mødes? Hvor længe varer en evighed? Og hvad så hvis man skal tisse? Kom og hør hvordan verden blev til, ifølge de gamle nordiske myter. Mød Odin og hans to brødre Vile og Ve, mens de prøver at lave en hel verden ud af et gammelt jættekadaver.
G amle viser.
I alle tider har mennesket fortolket deres verden gennem sang og musik. For mere end tusind år siden, sang mennesker om deres liv og hverdag. Hvad er der mon sket igennem de mange år? Verdande præsenterer viser og synger om følelser og hændelser, fra en svunden tid. Men er der egentlig sket det store med os mennesker på al den tid – eller har nutidens folk i virkeligheden en del til fælles med fortidens? Det vil Verdande gerne synge lidt om, med et glimt i øjet, til trommens klang.
V ølven Vigdis trækker på sin viden fra den oldgamle Völuspa, når hun fortæller myter om vore gamle guder. I kan i “Skjaldemjøden” høre om hvad der skete, da guderne skabte en mand, der var for klog til sit eget bedste. Måske vil hun også fortælle os om hvordan Yduns ungdomsæbler blev stjålet fra guderne – med Lokes mellemkomst.