Trine Viking kommer fra Frederikssund Vikingespil, og er her både lørdag og søndag. Trine optræder på åben scene om søndagen, men er ellers rundt at skabe stemning, hvor det mangles i løbet af weekenden.
Emblas sang kommer fra Frederikssund. Vi er en del af Frederikssund Vikingespil, som er en amatør teaterforening, der opfører friluftsteater tre uger hver sommer. Teater traditionen, som startede i 1952, består i dag af 600 aktive medlemmer, som bidrager med forskellige aktiviteter, herunder bl.a. sang og musik.
Emblas sang optræder med ballader, middelaldersange, sange der har været med i vores forestillinger og moderne sange i vikingestil.
Vi forsøger at bruge tidskorrekte instrumenter.
Vi er fem personer i truppen, hvoraf der kommer tre til Skjaldefestival i år:
StoryBattle er en fortælledyst, hvor de deltagende fortællere battler hinanden om retten til fortællingen.
Det er ren improvisation over kendt fortællerstof, hvor værten slipper fortællingen løs og hver fortæller kæmper om ordet og derved magten til at sende fortællingen på rundfart.
Vi ved, hvor vi starter og hvor vi skal ende, vi skal på jagt efter en Midgårdsorm, men alt mellem himmel og jord kan ske undervejs. Vi kommer til at se Thor på helt nye måder og hvem ved, hvilke andre væsner urdybet gemmer på?
Det gælder om at vinde publikums gunst og tage dem med på nye eventyr, hvis de da tør…
Vi tager forbehold for et evt. frafald af publikum, der måtte dø af grin undervejs.
I år på Skjaldefestivalen er uropførelsen af det nye koncept udviklede af Per Hjerte og Agnete Sand fra Svendborg fortælleværksted i samarbejde med HistorieChatollet.
Mit navn er Brage Skjaldesmed. Jeg er søn af en jysk stormand i vikingetiden. Efter at rejst rundt i verden et par år, hvor jeg har sunget og optrådt for navnkundige konger og herskere, er jeg begyndt at samle historierne om vores store guder og helte sammen. Imens drager jeg rundt for at fortælle dem så de ikke bliver glemt, og nu er jeg så kommet til Odins Odense, inden turen går videre nordpå til Island og derfra til Vinland.
Lørdag fortæller Brage om: – Muren omkring Asgård – Balders død + Lokes afstraffelse
Søndag fortæller Brage om Thors rejse til Udgårdsloke.
Brage Skjaldesmed og Vølven Vigdis vil også på festivalen bore lidt i hvor meget I der gæster landsbyen ved om vore gamle guder. Så har du lyst til at få afprøvet din viden om guderne, burde du tilmelde et hold til den store Mytequiz. Du kan tilmelde jeres hold i Arnestedets bar.
Lørdag aften samles en perlerække af Skjaldefestivalens kunstnere for deltage i den ultimative jernalder-jam!
Der vil være “battles”, der vil være jamsessions. Der vil være fælles numre, der vil være solist-optræden. Der vil være gang i den og kræs for øregangen.
En opløftende, nærværende og intens oplevelse for både kunstnerne og deres publikum.
Få en flig af oplevelsen i denne video fra opvarmningen sidste år…
S agnduoen Ravnshjerte vil berige Skjaldefestivalen med to af ”de gode gamle”:
“Tjasses trækasserier” – historien om jætten Tjasse, Yduns æbler og et kompliceret ægteskab.
“Ulvehyl” om verdens første dans og Fenrisulvens skæbne.
Ravnshjerte er garvede fortællere, der brænder for det levende ord og for at sætte det fri på tilhørernes fantasivinger.
Duoen består af Per, iværksætter og primus motor af Svendborg Fortælleværksted og vel egentlig også af selve Skjaldefestivalen, hvor han har optrådt sidens dens spæde opstart i 2017 under hans alias Per Hjerte. Per er fantastisk til at genfortælle fra både den mundtlige overlevering som fra skriftlige forfatterskaber.
Agnete Ravn Sand er aktivt medlem af Svendborg fortælleværksted samt af mange andre små og store fortælleoplevelser rundt omkring. I Svendborg er hun især kendt for sine egne fortællinger om Svendborgs egen Vera, ligesom hun forfatter nye mytefortællinger.
GINNUNGAGAP – Musik fra urtidens mørke og mytens flammer
GINNUNGAGAP åbner porten til det nordiske urkaos, hvor fortællingerne blev født, og tonerne stadig genlyder mellem guder og glemte helte
Trioen blev skabt i 2022, da Skramle & Blæsekonen – alias Kai Stensgaard og Tine K. Skau – mødte den svenske sangerinde og skjald Emelie Blomgren. Et møde på tværs af tid, landegrænser og musikhistorie – og starten på noget helt særligt.
Musikken er dybt forankret i nordisk mytologi og vikingeæraens klangverden. Her er rå energi, gamle rytmer og melodier med rødder i vores fælles fortid.
Emelie Blomgren er allerede et navn i Sveriges folkemusikkredse – og nu kan danske lyttere også opleve hendes kraftfulde stemme og sikre greb om skjaldetraditionen. Med musikalsk specialuddannelse og mange års formidling bringer hun historien til live, hver gang hun åbner munden
GINNUNGAGAP leverer smæk for skillingen og dybt vikinge-swingende melodier, der går direkte i hjertet og lige i fødderne.
Kai og Tine har i årevis spillet sig gennem vikingemarkeder, museer og historiske festivaler med deres modige og humoristiske tilgang til tidlig musik. Som GINNUNGAGAP forener de kræfterne med Emelie – og skaber noget, der både svinger og vækker
Det er musik, der kalder på latter og eftertanke. Musik, der både rammer hjertet og får dine fødder til at danse.
Her er kærlighed til rim, runer og rå virkelighed – og en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme.
M ikkel Langbue er hamrende gale middelalderfortællinger for hele familien.
Fortællinger fyldt med latter, langbueskytter, konger og Fanden selv.
Mikkel Langbues alter ego er Steiner Steinmetz, storyteller og ekspert i mundtlig formidling.
Siden 2005 har han specialiseret sig i at performe levende og inddragende, samt udviklet metoder til at udnytte de mange styrker som mundtlig Storytelling har.
”At være tilhører til Steiners fortællinger er en helt særlig oplevelse. Egentlig er der ikke ord for det, det skal opleves! For det handler om indlevelse og Steiner kan fortrylle øjeblikket.”
Virelai har rejst rundt i landet og spillet blandt hiphoppere, økobønder, punkere, forretningsfolk, for gud i kirken og for selveste Dronning Margrethe den II.
Gennem de gamle ballader og dansemelodier arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Og oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles.
Virelai er et udadvendt orkester, der altid sætter gang i festen.
Det var en koncert, jeg ikke har oplevet magen til før. Så godt, stærkt og livsbekræftende var det. Det tekniske niveau af sang og musik på de mange eksotiske instrumenter var upåklagelig højt – men stemningen var endnu højere. -Tore Plougheld, journalist.
M edvirkende:
Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter Martin Seeberg: fløjter, bratsch, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe Jacob Lund: davul, darbouka og slagtøj
V igga Bro er skuespiller, instruktør og historiefortæller.
Vigga er uddannet ved Århus Teaters elevskole og har siden trådt de skrå brædder endnu mere skæve ved mange af de store teatre bl.a. Det kongelige Teater.
Hun har medvirket i talrige Film- og TV-produktioner til glæde for både børn og voksne. Sidst vi så hende var i årets julekalender på DR, hvor mange børn vil kunne genkende hende som Skovkonen i ”Julehjertets hemmelighed”.
Som historiefortæller er hun en naturkraft, der med intens og rolig stemme fører hendes tilhører med på en tur i en magisk verden.
For jo! Den mundtlige fortælling har stadig bevaret sin magi, selv om vi har opfundet bogtrykkerkunst og elektroniske medier!