Carsten Islington

Carsten Islington

U
nderholdende foredrag for børn og voksen om trolde og deres hemmelige liv.

Troldelogen Carsten Islington fortæller og tegner på stort papir om menneskets fjerne slægtning Trolden i gamle bondetro og dens fortællinger.

Han erfarede, at børn og voksne ikke rigtigt kendte til trolden som vores forfædre gjorde det. Så han studerede den på Dansk Folkeminde samling og landsarkiverne for at finde sandheden om Trolde.

Carsten Islington er ”just a storyteller”, som han selv siger, men en vaskeægte én af slagsen, autodidakt, gammel i gårde og nok en af landets bedste.

F
oredragsholder, tegner, klummeskribent, Story-Entertainer og forfatter står der bl.a på Cvét.

Hans stemme er som en lun efterårssweater, der beroliger og skaber nærvær.
Humor syet med undertråd, det holder. Man glemmer en vittighed, men husker en god historie…


Carsten Islington optræder følgende tider:

DagStartSted
Søndag10.20Vølvens gård
Søndag13.10Store Scene

Dr. Chango fra ChangHigh

Dr. Chango fra ChangHigh

Det er ikke nogen nem opgave at koge 40 års tro tjeneste for det danske folk og kunsten at være gøgler af Guds nåde ned på 40 minutter. Men Dr. Chango fra Cirkus ChangHigh vil gøre forsøget, når han tager os med ud på de støvede landeveje, i cirkusmanegen og på tidsrejse gennem anekdoter fra et lang liv som omrejsende gøgler.

Dr. Chango er en af de sidste, ægte gøglere af den gamle skole, cirkusdirektør og gadeartist, samt landets eneste legale knivkaster med ret til undervisning af alle ned til 12 år. Godkendt af Justitsministeriet, Rigspolitiet og PET.

En livsrejse med optræden fra Norge til Egypten har han travet landevejene tynde og ude i den analoge virkelighed oplevet mere end de fleste.

Kom og hør ham fortælle historier fra den virkelige verden.


Dr Chango fra ChangHigh fortæller på følgende tider:

DagStartSted
Lørdag17.00Store Scene
Søndag15.00Vølvens gård

Ejlerskov

Ejlerskov

Marie Ejlerskov er sangerinde, fortæller og tusindkunstner med mangeårig erfaring inden for optrædener og performance. Hendes søster Katrine supplerer hende på smukkeste vis med en skøn stemme og hendes talent for dramatik.

I deres optræden på Skjaldefestivalen vil de synge folkeviser, hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, og krydre dem med en lille fortale, så alle får handlingen med.

Viserne som fortidens Netflix: Der er de dramatiske, de romantiske, de tragiske, de muntre, de lumre, dem der forherliger – eller forkætrer – hovedpersonen, og dem der i dokumentaristisk stil fortæller om (garanteret) ægte begivenheder. Følg med i næste vers, og lad dig more, beruse, eller forføre af fortidens toner, ledsaget af rammetrommens rytme.

Denne koncert er særlig for de voksne, og der tages forbehold for et glimt i øjet og muligvis en lummer vise eller flere…


Ejlerskov optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag19.40Store Scene

Familiefortælling

Familiefortælling

H
istorieChatollet afholder fortælleworkshop for hele familien, på tværs af generationer.

Kom og vær med til at skabe historier sammen med andre familier.

Sæt fantasien fri og få et par kneb med hjem, så I kan fortsætte med at fortælle sammen; i bilen, ved sengetid og under opvasken.

Fortællinger binder sammen og alle er ligeværdige i historiefortællingen, for ikke at glemme… verden bliver bare et mere magisk sted…


Familiefortællinger afholdes følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag11.30-12.00WorkshopVølvens gård
Søndag12.00-12.30WorkshopHøvdingens gård

Skjaldeskole

Skjaldeskole

Forhåndsvis i nyt faneblad

W
orkshop med gruppen GINNUNGAGAP. Kom med en historie og få en sang med hjem!

Sanger Emelie Blomgren er ekspert i de ældgamle sangtraditioner, der bruges til at lave historier om til rimede vers.

GINNUNGAGAPS musikere sætter toner og rytmer på og spiller med, hvis du har lyst til at lave dit nummer på Oldtids-MGP-scenen.

Denne workshop er for alle, men særlig børnene kan have glæde af den. Det bliver sjovt og de bliver guidet kærligt igennem af erfarne undervisere.


Skjaldeskolen afholdes følgende tider:

DagStartIndholdSted
Søndag11.00-11.40WorkshopHøvdingens gård
Søndag11.40Børnenes MGP for de skjalde, der har mod på at optræde for mor og far (og andres mødre og fædre)Store Scene

Åben Scene

Åben Scene

Har du en sang, der presser sig på? Eller går du rundt med en fortælling i maven, du synes verden burde høre? Så luk den ud på, når scenen er åben på Skjaldefestival 2023.

Vi kvitterer med en fribillet til festivalen i bytte for din sang eller fortælling. En fribillet, der byder på både kendte og ukendte navne og inspirerende indslag fra andre, der også går rundt med gemte toner og fortællinger i maven.

Meld dig på forhånd på kontakt@odinsodense.dk så kan vi fastsætte et tidspunkt for din optræden, eller er du mere til det spontane, så meld dig i butikken ved ankomst, så indtager du scenen, når den er ledig.

Et indslag kan varer fra et kvarter til 45 min.

Fribillet til begge dage ved forhåndstilmelding – ved spontan henvendelse gælder billetten til dagen du kommer.


På åben Scene kan du se:

DagStartKunstnerSted
Lørdag12.20Brage SkjaldesmedVølvens gård
Lørdag15.45Trine VikingVølvens gård
Lørdag17.20Brage SkjaldesmedVølvens gård

Jens Peter Madsen

Jens Peter Madsen
Jens Peter Madsen

M
ordet i Finderup Lade

Vi kommer til Finderup Lade en mørk nat i 1286…

Når Lærer Jørgensen fortalte Danmarkshistorie i fortællerens skoletid, var børnene med i Danmarkshistorien, og de hed Niels, Jens og Ole som os. Vi glemte tid og sted, når Lærer Jørgensen fortalte historier.

Jens Peter Madsen genfortæller historien med al den uhygge og det store drama, som han oplevede i femte klasse, hvor han først fik historien fortalt. En klassisk fortælleoplevelse.

I mange år var historiefortælling en vigtig del af Jens Peter Madsens undervisning som lærer og seminarielektor. I 2012 blev han kåret som Årets Fynbo for sin indsats for den mundtlige fortælling og det talte ord

Fortælletraditionen har Jens Peter Madsen haft med siden barndommen på landet i Jylland, hvor hans bedstemødre og lærere læste højt og fortalte historier, som det var tradition i datidens skoler og hjem.

Historiefortæller Jens Peter Madsen deler gladelig ud af et langt livs erfaring med mundtlig fortælling.


Jens Peter Madsen optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag13.50Store Scene

Skjalde tapas og Jernalder popkorn

Skjalde tapas og Jernalder popkorn

Hvad snacker man til den gode fortælling?

Græshopper og melorme selvfølgelig!

Kom forbi Mikkel og hør ham fortælle og vise, hvordan man nemt kan lave mad med insekter. Det er både sundt, godt for klimaet og så smager det faktisk ret godt.

Der bydes på ristet græshopper og melorme, nyd dem som sprøde ”jernalderpopkorn” eller som en del af en ret ”Skjalde tapas”, serveret sammen med en røverhistorie.

Mikkel Tolstrup arbejder til dagligt på Energimuseet, hvor han bl.a. formidle klimavenlig mad.


Du kan høre Mikkel og smage snacks på følgende tider:

DagStartSted
Søndag12.00-13.00På pladsen

Trine Viking

Trine Viking

Trine Viking kommer fra Frederikssund Vikingespil, og er her både lørdag og søndag. Trine optræder på åben scene om søndagen, men er ellers rundt at skabe stemning, hvor det mangles i løbet af weekenden.


Trine Viking optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag15.45Åben SceneVølvens gård

Emblas Sang

Emblas Sang

Emblas sang kommer fra Frederikssund. Vi er en del af Frederikssund Vikingespil, som er en amatør teaterforening, der opfører friluftsteater tre uger hver sommer. Teater traditionen, som startede i 1952, består i dag af 600 aktive medlemmer, som bidrager med forskellige aktiviteter, herunder bl.a. sang og musik.

Emblas sang optræder med ballader, middelaldersange, sange der har været med i vores forestillinger og moderne sange i vikingestil.

Vi forsøger at bruge tidskorrekte instrumenter.

Vi er fem personer i truppen, hvoraf der kommer tre til Skjaldefestival i år:

Eva Hejlsø, Elisabeth Witt og Trine Zester.


Emblas Sang optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag13.20Store Scene