Spil med i Ragnas myteteater– der er roller til alle, store som små!
Ragna laver sammen med jer fortidens spændende myter om til teater. Vil I være med?
Ragna optræder følgende tider:
Dag | Start | Sted |
---|---|---|
Søndag | 15.00 | Vølvens hus |
hvor fortidens stemmer bliver levende
Spil med i Ragnas myteteater– der er roller til alle, store som små!
Ragna laver sammen med jer fortidens spændende myter om til teater. Vil I være med?
Dag | Start | Sted |
---|---|---|
Søndag | 15.00 | Vølvens hus |
Kom med, og syng nogle levende historier og sjove omkvæd, smukke melodier og dansetrin som alle kan være med til.
Balladesang er en gammel fortælle -og danseform, hvor der danses et simpelt trin. En eller flere synger for, og resten synger med på omkvæd.
Danmark har en af verdens største samling af nedskrevne ballader.
Nogle af dem har rødder helt tilbage til vikingetiden. Så kom med, når historien bliver levende.
Dag | Start | Sted |
---|---|---|
Lørdag | 16.30 | Store Scene |
Søndag | 13.00 | Store Scene |
Signe Fahl er født i 1973 og er uddannet pædagog.
Som forfatter står hun bag fantasynoveller i forskellige samlinger, kortromanen Hels Rejse og trilogien Tågespind. En stor interesse i historie førte til en lige så stor interesse for de gamle fortællinger, almuen fortalte hinanden, eller også var det omvendt. Hun mener, at de gamle sagn sagtens kan klædes i moderne gevandter og være relevante for os i dag. Følgelig er skriverierne ofte fyldt med ellefolk, nøkker, mosekoner og magiske træer.
På Skjaldefestivalen vil Signe Fahl fortælle om nogle af hendes bøger, der tager udgangspunkt i fortidens folketro, sagnfigurer og religion. Hør blandt andet om hvordan hun i trilogien Tågespind har flettet 1700 tallet og 500 tallet sammen med fine tråde.
Signe signerer bøger både lørdag og søndag i Skjaldepoeternes hjørne af pladsen. Hun læser op og fortæller om sine bøger lørdag kl. 15.30-16 i Vølvens Hus og søndag kl. 11-11.30 samme sted.
Dag | Start | Indhold | Sted |
---|---|---|---|
Lørdag | 11.00 | Bogsignering | Pladsen |
Lørdag | 16.30 | Bogsignering | Pladsen |
Lørdag | 15.30 | Mød forfatteren | Vølvens hus |
Søndag | 11.00 | Bogsignering | Pladsen |
Søndag | 11.00 | Mød forfatteren | Vølvens hus |
Falsobordone fra Sverige består af de to landsspillemænd Anna Rynefors og Erik Ask-Upmark, som gennem de sidste 30 år har turneret over hele verden. Senest har de deltaget som eksperter i vikinge- og middelaldermusik i den store tv-satsning Historien om Sverige. De spiller vikingetidens klange på bl.a. sækkepiber, harpe, horn og lyre.
Dag | Start | Indhold | Sted |
---|---|---|---|
Lørdag | 14.30 | Sang og musik | Store Scene |
Lørdag | 15.00 | Kædedans Falsobordone spiller op til dans og instruerer kædedansen | Store Scene |
Lørdag | 18.30 | Sang og musik | Store Scene |
Søndag | 11.30 | Sang og musik | Store Scene |
Søndag | 12.00 | Kædedans Falsobordone spiller op til dans og instruerer kædedansen | Store Scene |
Søndag | 14.30 | Sang og musik | Store Scene |
Gruppen Virelai har rejst rundt i landet og spillet blandt hiphoppere, økobønder, punkere, forretningsfolk, for gud i kirken og for selveste Dronning Margrethe den II.
Gennem de gamle ballader og dansemelodier arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Og oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles.
Gruppen Virelai består normalt af Mia Guldhammer, Martin Seeberg, Søren Hammerlund og Jacob Lund.
Helt ekstraordinært spiller Virelai Duo bestående af Mia Guldhammer og Søren Hammerlund på årets Skjaldefestival.
Senere på aftenen smelter Virelai Duo sammen med Asynje Duo for en lille stund og spiller op til fælles kædedans. Så spark støvlerne af, eller snør skoene ekstra godt fast og kast dig med ud i dansen – vi lover det bliver hedt!
Medvirkende:
Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter
Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe
Dag | Start | Indhold | Sted |
---|---|---|---|
Lørdag | 17.30 | Store Scene | |
Lørdag | 20.00 | Kædedans | Store Scene |
Asynje er en dansk folktronicagruppe, der har eksisteret siden begyndelse af 2000’erne. Gruppen tager udgangspunkt i nordisk folkemusik og fortællinger fra vikingetiden. Asynje består nu til dags af Nanna Barslev, Martin Seeberg, Søren Hammerlund, Troels Dueholm Nørgaard og Jacob Lund.
Den oprindelige sammensætning for over tyve år siden bestod af duoen Barslev og Hammerlund. Ganske ekstraordinært spiller denne duo på årets Skjaldefestival under navnet Asynje Duo.
Så kom hid og hør alle de kendte Asynje sange – i deres måske helt oprindelige udgaver!
Efter koncerten smelter Asynje Duo og Virelai Duo sammen for en lille stund og spiller op til fælles kædedans. Så spark støvlerne af, eller snør skoene ekstra godt fast og kast dig med ud i dansen – vi lover det bliver hedt!
Dag | Start | Indhold | Sted |
---|---|---|---|
Lørdag | 19.00 | Store Scene | |
Lørdag | 20.00 | Kædedans | Store Scene |
U
nderholdende foredrag for børn og voksen om trolde og deres hemmelige liv.
Troldelogen Carsten Islington fortæller og tegner på stort papir om menneskets fjerne slægtning Trolden i gamle bondetro og dens fortællinger.
Han erfarede, at børn og voksne ikke rigtigt kendte til trolden som vores forfædre gjorde det. Så han studerede den på Dansk Folkeminde samling og landsarkiverne for at finde sandheden om Trolde.
Carsten Islington er ”just a storyteller”, som han selv siger, men en vaskeægte én af slagsen, autodidakt, gammel i gårde og nok en af landets bedste.
F
oredragsholder, tegner, klummeskribent, Story-Entertainer og forfatter står der bl.a på Cvét.
Hans stemme er som en lun efterårssweater, der beroliger og skaber nærvær.
Humor syet med undertråd, det holder. Man glemmer en vittighed, men husker en god historie…
Dag | Start | Sted |
---|---|---|
Søndag | 10.20 | Vølvens gård |
Søndag | 13.10 | Store Scene |
Det er ikke nogen nem opgave at koge 40 års tro tjeneste for det danske folk og kunsten at være gøgler af Guds nåde ned på 40 minutter. Men Dr. Chango fra Cirkus ChangHigh vil gøre forsøget, når han tager os med ud på de støvede landeveje, i cirkusmanegen og på tidsrejse gennem anekdoter fra et lang liv som omrejsende gøgler.
Dr. Chango er en af de sidste, ægte gøglere af den gamle skole, cirkusdirektør og gadeartist, samt landets eneste legale knivkaster med ret til undervisning af alle ned til 12 år. Godkendt af Justitsministeriet, Rigspolitiet og PET.
En livsrejse med optræden fra Norge til Egypten har han travet landevejene tynde og ude i den analoge virkelighed oplevet mere end de fleste.
Kom og hør ham fortælle historier fra den virkelige verden.
Dag | Start | Sted |
---|---|---|
Lørdag | 17.00 | Store Scene |
Søndag | 15.00 | Vølvens gård |
Marie Ejlerskov er sangerinde, fortæller og tusindkunstner med mangeårig erfaring inden for optrædener og performance. Hendes søster Katrine supplerer hende på smukkeste vis med en skøn stemme og hendes talent for dramatik.
I deres optræden på Skjaldefestivalen vil de synge folkeviser, hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, og krydre dem med en lille fortale, så alle får handlingen med.
Viserne som fortidens Netflix: Der er de dramatiske, de romantiske, de tragiske, de muntre, de lumre, dem der forherliger – eller forkætrer – hovedpersonen, og dem der i dokumentaristisk stil fortæller om (garanteret) ægte begivenheder. Følg med i næste vers, og lad dig more, beruse, eller forføre af fortidens toner, ledsaget af rammetrommens rytme.
Denne koncert er særlig for de voksne, og der tages forbehold for et glimt i øjet og muligvis en lummer vise eller flere…
Dag | Start | Sted |
---|---|---|
Lørdag | 19.40 | Store Scene |
H
istorieChatollet afholder fortælleworkshop for hele familien, på tværs af generationer.
Kom og vær med til at skabe historier sammen med andre familier.
Sæt fantasien fri og få et par kneb med hjem, så I kan fortsætte med at fortælle sammen; i bilen, ved sengetid og under opvasken.
Fortællinger binder sammen og alle er ligeværdige i historiefortællingen, for ikke at glemme… verden bliver bare et mere magisk sted…
Dag | Start | Indhold | Sted |
---|---|---|---|
Lørdag | 11.30-12.00 | Workshop | Vølvens gård |
Søndag | 12.00-12.30 | Workshop | Høvdingens gård |