Spørgsmål, hvortil der findes et svar.

Må jeg tage min hund med?
Ja, hunde i snor er velkomne i Jernalderlandsbyen Odins Odense. Du skal blot samle op, hvis din hund “taber noget”. Ved vore administrationsbygninger er der “vandbar” til tørstige hunde.

Kan man købe noget at spise?
Ja, der vil være boder på pladsen foran landsbyen, hvor du kan købe jernalder inspireret mad samt øl, vand, kaffe, te og mjød. Det er også muligt på forhånd at bestille en lækker picknickurv eller en kaffekurv med sødt, se under mad og drikke. Endvidere kan der købes is og specialkaffe i museumsbutikken.

Sælges der ørepropper på festivalpladsen?
Nej, Vi har valgt kun at have akustisk musik og fortællinger uden mikrofon og forstærkning, så der burde ikke være behov for ørepropper.

Hvor kan jeg parkere?
Der er parkeringsmuligheder langs vejen Store Klaus – bemærk kun parkering i den ene side af vejen. Samt på et mindre græsareal 50 meter fra indgangen og handicapparkeringsplads tæt på entréen.

Hvad er det for et instrument, der kan ses på hjemmesiden?
Det er en carnyx. En carnyx er en bronze-trompet, der blev benyttet i perioden fra 200 f.kr til 200 e.kr. Hvis du tænker du har set en sådan en før – så er det nok i tegneserien “Asterix”. Her er det et af Trubadurix’ instrumenter.