Ejlerskov

Ejlerskov

Marie Ejlerskov er sangerinde, fortæller og tusindkunstner med mangeårig erfaring inden for optrædener og performance. Hendes søster Katrine supplerer hende på smukkeste vis med en skøn stemme og hendes talent for dramatik.

I deres optræden på Skjaldefestivalen vil de synge folkeviser, hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, og krydre dem med en lille fortale, så alle får handlingen med.

Viserne som fortidens Netflix: Der er de dramatiske, de romantiske, de tragiske, de muntre, de lumre, dem der forherliger – eller forkætrer – hovedpersonen, og dem der i dokumentaristisk stil fortæller om (garanteret) ægte begivenheder. Følg med i næste vers, og lad dig more, beruse, eller forføre af fortidens toner, ledsaget af rammetrommens rytme.

Denne koncert er særlig for de voksne, og der tages forbehold for et glimt i øjet og muligvis en lummer vise eller flere…


Ejlerskov optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag19.40Store Scene

Åben Scene

Åben Scene

Har du en sang, der presser sig på? Eller går du rundt med en fortælling i maven, du synes verden burde høre? Så luk den ud på, når scenen er åben på Skjaldefestival 2023.

Vi kvitterer med en fribillet til festivalen i bytte for din sang eller fortælling. En fribillet, der byder på både kendte og ukendte navne og inspirerende indslag fra andre, der også går rundt med gemte toner og fortællinger i maven.

Meld dig på forhånd på kontakt@odinsodense.dk så kan vi fastsætte et tidspunkt for din optræden, eller er du mere til det spontane, så meld dig i butikken ved ankomst, så indtager du scenen, når den er ledig.

Et indslag kan varer fra et kvarter til 45 min.

Fribillet til begge dage ved forhåndstilmelding – ved spontan henvendelse gælder billetten til dagen du kommer.


På åben Scene kan du se:

DagStartKunstnerSted
Lørdag12.20Brage SkjaldesmedVølvens gård
Lørdag15.45Trine VikingVølvens gård
Lørdag17.20Brage SkjaldesmedVølvens gård

Trine Viking

Trine Viking

Trine Viking kommer fra Frederikssund Vikingespil, og er her både lørdag og søndag. Trine optræder på åben scene om søndagen, men er ellers rundt at skabe stemning, hvor det mangles i løbet af weekenden.


Trine Viking optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag15.45Åben SceneVølvens gård

Emblas Sang

Emblas Sang

Emblas sang kommer fra Frederikssund. Vi er en del af Frederikssund Vikingespil, som er en amatør teaterforening, der opfører friluftsteater tre uger hver sommer. Teater traditionen, som startede i 1952, består i dag af 600 aktive medlemmer, som bidrager med forskellige aktiviteter, herunder bl.a. sang og musik.

Emblas sang optræder med ballader, middelaldersange, sange der har været med i vores forestillinger og moderne sange i vikingestil.

Vi forsøger at bruge tidskorrekte instrumenter.

Vi er fem personer i truppen, hvoraf der kommer tre til Skjaldefestival i år:

Eva Hejlsø, Elisabeth Witt og Trine Zester.


Emblas Sang optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag13.20Store Scene

All stars

ALL-stars

Lørdag aften samles en perlerække af Skjaldefestivalens kunstnere for deltage i den ultimative jernalder-jam!

Der vil være “battles”, der vil være jamsessions.
Der vil være fælles numre, der vil være solist-optræden.
Der vil være gang i den og kræs for øregangen.

En opløftende, nærværende og intens oplevelse for både kunstnerne og deres publikum.

Få en flig af oplevelsen i denne video fra opvarmningen sidste år…


All stars optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag20.00Store Scene

Ginnungagap

Ginnungagap
Foto: Midgard Studio
Foto: Midgard Studio
Foto: Midgard Studio
.

GINNUNGAGAP – Musik fra urtidens mørke og mytens flammer

GINNUNGAGAP åbner porten til det nordiske urkaos, hvor fortællingerne blev født, og tonerne stadig genlyder mellem guder og glemte helte

Trioen blev skabt i 2022, da Skramle & Blæsekonen – alias Kai Stensgaard og Tine K. Skau – mødte den svenske sangerinde og skjald Emelie Blomgren. Et møde på tværs af tid, landegrænser og musikhistorie – og starten på noget helt særligt.

Musikken er dybt forankret i nordisk mytologi og vikingeæraens klangverden. Her er rå energi, gamle rytmer og melodier med rødder i vores fælles fortid.

Emelie Blomgren er allerede et navn i Sveriges folkemusikkredse – og nu kan danske lyttere også opleve hendes kraftfulde stemme og sikre greb om skjaldetraditionen. Med musikalsk specialuddannelse og mange års formidling bringer hun historien til live, hver gang hun åbner munden

GINNUNGAGAP leverer smæk for skillingen og dybt vikinge-swingende melodier, der går direkte i hjertet og lige i fødderne.

Kai og Tine har i årevis spillet sig gennem vikingemarkeder, museer og historiske festivaler med deres modige og humoristiske tilgang til tidlig musik. Som GINNUNGAGAP forener de kræfterne med Emelie – og skaber noget, der både svinger og vækker

Det er musik, der kalder på latter og eftertanke. Musik, der både rammer hjertet og får dine fødder til at danse.

Her er kærlighed til rim, runer og rå virkelighed – og en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme.

Fotos: Midgard Studio


Ginnungagap optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag10.30Store Scene
Lørdag17.00Store Scene
Lørdag12.00Høvdingens gård
Søndag12.30Store Scene
Søndag15.00Store Scene
Søndag10.00Høvdingens gård

Se Ginnungagap på YouTube:

Virelai

Virelai

Virelai har rejst rundt i landet og spillet blandt hiphoppere, økobønder, punkere, forretningsfolk, for gud i kirken og for selveste Dronning Margrethe den II.

Gennem de gamle ballader og dansemelodier arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Og oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles.

Virelai er et udadvendt orkester, der altid sætter gang i festen.

Det var en koncert, jeg ikke har oplevet magen til før. Så godt, stærkt og livsbekræftende var det. Det tekniske niveau af sang og musik på de mange eksotiske instrumenter var upåklagelig højt – men stemningen var endnu højere.
-Tore Plougheld, journalist.

M
edvirkende:

Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter
Martin Seeberg: fløjter, bratsch, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe
Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe
Jacob Lund: davul, darbouka og slagtøj


Virelai optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag21.00Store Scene

Verdande

Verdande

Verdande er en gruppe, som formidler nordiske myter og gamle viser i en humoristisk tone.

F
ortælleteater.

Hvorfor er det bedst at tilbede Odin om onsdagen? Hvordan kan det være, at det er bedst at dag og nat aldrig mødes? Hvor længe varer en evighed? Og hvad så hvis man skal tisse? Kom og hør hvordan verden blev til, ifølge de gamle nordiske myter. Mød Odin og hans to brødre Vile og Ve, mens de prøver at lave en hel verden ud af et gammelt jættekadaver.

G
amle viser.

I alle tider har mennesket fortolket deres verden gennem sang og musik.
For mere end tusind år siden, sang mennesker om deres liv og hverdag. Hvad er der mon sket igennem de mange år?
Verdande præsenterer viser og synger om følelser og hændelser, fra en svunden tid. Men er der egentlig sket det store med os mennesker på al den tid – eller har nutidens folk i virkeligheden en del til fælles med fortidens?
Det vil Verdande gerne synge lidt om, med et glimt i øjet, til trommens klang.


Verdande optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag13.30Musik og Sang Høvdingens gård
Lørdag15.10FortællingStore Scene
Søndag11.10Musik og Sang Store Scene
Søndag12.40FortællingStore Scene

Harpiks

Harpiks

M
aria Ojantakanen er kraften bag Harpiks – gammel musik på gamle instrumenter.

Gennem fund, kilder og tradition søger Harpiks en musikforståelse, som kan bære tusind år tilbage. Instrumenterne er kopier fra vikingetid / tidlig middelalder og norrøne folkeinstrumenter.

Musikmaterialet er hentet fra vikingetidens og den tidlige middelalders gemmer af gamle folkeviser og traditionsmusik fra Norden.

Maria har studeret ved Musikinstitutet Kungsvägen i Finland og er nu tilknyttet Vikingelandsbyen i Albertslund som musik- og historieformidler.

Harpiks kan mødes i hendes telt både lørdag og søndag, hvor der vil være kræs for øregangen.


Harpiks optræder følgende tider:

DagStartSted
Lørdag15.40Store Scene
Lørdag16.45Vølvens gård
Søndag13.10Vølvens gård


Emelie Blomgren

Emelie Blomgren

Emelie Blomgren, folkemusiker fra Sverige, vil i år stå for festivalens Visestue der er for både artister og publikum. Alle kan deltage og lære sig en folkevise eller tre.

Visestuen er bygget op ifølge gammel tradition, hvor en forsanger/stueleder synger for og der gentages i fællesskab. Stuelederen Emelie lærer os folkeviserne strofe for strofe. Emelie har fundet en række skønne og varierede folkeviser vi kan lege med.

Ingen forkundskaber kræves.


Emelie Blomgren optræder følgende tider:

DagStartIndholdSted
Lørdag15.30Visestue
Lær skønne viser og syng med.
Store Scene

Find mere om Emelie her: