Aftenfred

Aftenfred

AFTENFRED’s naturkoncerter er poetiske perler af publikumsvenlige totaloplevelser af kultur og natur. Her finder publikum sine egne pladser i græsset. Man slår sig ned i aftenrøden på en bænk eller et tæppe, alene eller i små grupper og lytter til sangen og naturens lyde. Herfra kan de sidde og nyde udvalgte naturskønne lokaliteter og opleve den forførende sang og oldtidens lokkeråb fra forskellige retninger.

AFTENFREDs koncertkoncept er lave originale iscenesættelser af musik og kulturarv, der også formidler dybe naturoplevelser og glemte musikalske glæder. En naturkoncert med AFTENFRED gør den danske sommeraften helt episk og magisk. Kvinderne fra Stormgården er i marken!
At høre de smukke nordiske ko-lokkesang i landskabet, er en sjældenhed. Sangen kaldes for kulning i Sverige og for lokking i Norge. Det er oldtidens kommunikations- metode, vores ældste folkemusiktradition, videreført og bevaret i ubrudt linie.

AFTENFREDs naturkoncerter bygger på historisk research og er også et kunstnerisk og æstetisk formidlingsprojekt. Det bygger på danske kulturminder, oldtidslevn, kilder fra vikingetid og musikhistorien. Og det er kvindernes historie og deres stemmer der viser sig som den bærende kraft der kan give os forbindelsen til naturen tilbage!

Virkemidlerne er forbløffende enkle, men bæres af excellent musikerskab og et originalt kunstnerisk greb. Og med naturen som medspiller bliver stemmernes kraft næsten overnaturlige. Så hvis man følte sig rodløs inden, så vil det ikke vare længe.. Her får man lov at mærke sin identitets dybe norrøne rødder skælve dybt og føle naturen sitre inden i, som havde man taget en slurk af mosekonens fortryllende bryg. For med Aftenfred hører man virkelig naturens stemme blive vakt til live.

Personerne bag
Ensemblet består af sopranerne Margrethe Ingemann og Nadja Smedes Enevoldsen, trompetist og lurspiller Sara Bruntse og sopran, skuespiller og naturvejleder Helle Thun, der er ensemblets kunstnerisk leder. Alle er professionelle koncertsolister, der her mødes om deres fælles kærlighed og engagement for natur, miljø og guldet i den dansk sangskat. De har med gruppen Aftenfred valgt at bruge deres højt specialiserede kunstneriske uddannelser til løfte sjælden og teknisk krævende folkemusik frem i et nyt (aften)lys og aktivt medvirke til at skabe respekt for naturen og stolthed over vore danske folkeminder.

De fire kvinder formår at få landskabet til at synge. De kan kunsten at få naturens klang frem i landskabet! De tilbyder en overraskende og stærk æstetisk naturoplevelse og leverer smuk og original formidling af vores nationale kulturarv.


Aftenfred optrådte følgende tider:

DagStart Sted
Lørdag19:30SangStakladen

Find mere om Aftenfred her:

obs datoerne i slutningen er for 2020

Kontakt: Helle Thun, Email: nordicvoice@gmail.com